Wet Tail (våd hale)

Er en alvorlig bakteriel infektion i tarmene med Lawsonia intracellularis som hurtigt kan ende galt, det har dog ikke været observeret i landet længe. Kan forveksles med almindelig diarre, som kan være opstået af mange andre årsager.

Rammer
Syrisk guldhamster og primært i alderen 3-8 uger.
Stress medføre risiko for infektion, det kan f.eks. være ved voldsom transport, for mange hamster samlet, pludselige ændringer eller anden sygdom.
Det ses sjældent i danske hamstere, og hvis det opstår er det primært i hamstere fra dyrehandlere.

Symptomer

  • Diarré
  • Vægttab
  • Dehydrering
  • Nedstemthed og sløv
  • Går med krum ryg pga. mavesmerter

Diarré ses ved at hamsteren er snasket og beskidt omkring anus.

Symptomerne er kritiske og hamsteren vil ofte dø 24-48 timer efter de opstår hvis man ikke går i gang med behandling.

Årsager
Wet tail skyldes infektion med bakterien Lawsonia intracellularis som går ind i de celler som tarmen er opbygget af. Det betyder at tarmcellerne forstørres og ikke kan udføre deres nødvendige funktioner som normalt sikre næringsoptag osv. i tarmen, hvilket giver diarre, vægttab og dehydrering.

Smittevejen af fækal-oral dvs. via afføringen som kommer i kontakt med mund og evt. indtages. Pga. diarren spredes L. intracellularis nemt.

Behandling
Antibiotika samt støttende behandling i form af væske og næringstilførelse.
Selvom man begynder behandling i god tid er prognose desværre stadig dårlig og de fleste tilfælde af Wet tail ender desværre dødeligt.
Har man andre hamstere i hjemmet er det vigtigt at den syge hamster isoleres og hygiejnen efter håndtering er i top.

Forebygning
Undgå stress og pludselig ændringer i hamsterens liv.
Har man været i kontakt med andre hamstere, især f.eks. hos dyrehandleren hvor de ofte går mange sammen og har været ude for lang transport, er det vigtigt at vaske hænder grundigt og evt. spritte af før man håndtere egne dyr.