1. Valg af dirigent og referent
Maria M. Mortensen og Annette Gregersen
2. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
3. Formandens beretning
"Det sidste år har været et år med forandring for DHF. Vi har fået lavet visioner for DHF, og vi har været i gang med at udvikle DHF. Der er f.eks. lagt ekstra kræfter i stambogskontoret, hvor der har været fokus på ventetiden og der er blevet lavet rigtig mange stamtavler. Helt præcis 1836 stamtavler i 2017. Der er også lavet 543 i 2018 indtil videre.
Der har også det sidste år været afholdt 6 udstillinger rundt i Danmark. Vi har også været til en masse PR arrangementer rundt omkring og udbredt kendskabet til DHF og hamstere. 2017 blev det sidste år vi deltog i sommermarkeder, da vi ikke vil risikere hamsterens helbred i sommervarmen. Der er også det sidste år blevet afholdt genetik kursus for vores opdrættere og medlemmer. Det var en hyggelig og lærerig dag i Middelfart. Lige nu har vi 84 medlemmer og 26 opdrættere.
Jeg vil slutte af med, at sige at dette er min sidste formands beretning efter nogle gode år som formand giver jeg med glæde fanen videre til nye kræfter og ideer. Jeg vil sige tak for alle de mennesker jeg har arbejdet sammen med i årens løb. DHF er det den er fordi en flok skønne mennesker har valgt at bruge fritid og energi på at arbejde frivilligt. Det er et fantastisk stykke arbejde og jeg vil altid være stolt af de år jeg var en hjælp og jeg giver tryg og glad fanen videre til den nye bestyrelse og formand. Tak for jeres indsats og ønske om at sikre DHF udvikles og vedligholdes.
Tak for et skønt år til alle i DHF."
Forsamlingen takkede Maria for sine 5 år som formand.
4. Godkendelse af regnskab
Godkendt. Der blev spurgt om EE udstilling om hvor der var sat penge af til den.
5. Fastsættelse af kontingent
Vi fortsætter med nuværende priser.
6. Indkomne forslag
Der er ikke kommet nogle forslag.
7. Valg af bestyrelse, suppleanter og revisor
Formand: Michelle F. Hansen (valgt for 2 år)
Menige medlemmer: Jane Riisgaard Sørensen, Rikke Bjerring Nielsen, Cecilie Irene Jensen og Louise Akua Andersen Nielsen (valgt for 2 år)
Suppleanter: Camilla Nielsen (1. suppleant) og Catarina Andersen (2. suppleant) (valgt for 1 år)
Revisor: Käthe Koch (valgt for 1 år)
8. Eventuelt
- At samle aktiviteter på udstillinger.
- Corinne trækker sig som dommer pga. nyt arbejde.
Der blev takket for god ro og orden.
Referent
Annette Gregersen