Ændringer vedr. børne- og kæledyrsklasserne

Ved en gennemgang af retningslinierne for bedømmelse, i børne- og kæledyrsklasserne, har dommerstyrelsen besluttet at foretage ændring i hvorledes der præmieres, hvilket gælder fra næste udstilling.

Helhedsindtrykket vil i fremtiden blive bedømt ud fra følgende:
A – En hamster med godt temperament og helbred
B – En hamster med enkelte fejl eller mangler
C – En hamster med svære temperament eller helbredsproblemer

Der vil blive præmieret med vimpler ved opnåede A eller B bedømmelse, og fra 2016 vil der komme vimpler påtrykt A eller B, som præmieres alt efter den opnåede bedømmelse.

Best in Show vil fortsat kun blive valgt blandt de dyr, som har opnået en A bedømmelse.
Dommerfavorit uddeles blandt alle bedømte dyr i klasserne.

Med venlig hilsen
Dommerstyrelsen